Maske Magi

Og trådtrylleri i København

Fordyb dig i garnets mange muligheder med 4 kreative workshops med fokus på teknik, inspiration og fællesskab omkring garn.

Lær af 4 passionerede kvinder, der arbejder med garn og deler deres viden, tips og kærlighed til det kreative håndværk. Du vil få chancen for at lære direkte af dem og få nye, kreative idéer til dine egne garn- og strikke projekter.

Drømmer du om at fordybe dig i garnets verden, udfordre dine kreative evner og tilbringe inspirerende timer sammen med andre garnentusiaster?

Så er vores efterårsworkshops lige noget for dig! Vi inviterer til en serie af 4 spændende workshops, hvor du kan dykke ned i teknikker, få indsigt i kreative løsninger og lære at skabe noget unikt – alt sammen i et hyggeligt fællesskab.

Du kan enten vælge at booke en enkelt workshop eller opnå rabat ved at booke alle 4.

Er du ny indenfor garnverdenen, eller har du allerede erfaring?

Uanset hvad, er du velkommen! Hver workshop er designet til at inspirere, udfordre og give dig konkrete færdigheder, som du kan tage med hjem og bruge til at skabe dine egne, personlige projekter.

Mød de 4 spændende undervisere herunder

Workshop 1: Lær at strikke flotte strømper med perfekt pasform v. strikdesigner Jytte Pallisgaard

Kom og lær, hvordan du strikker strømper, der både sidder godt og ser flotte ud. På workshoppen skal I strikke hælen på en mini-strømpe, og hvis I når det, vil vi også arbejde med tåen på en mini-strømpe.

Du vil få mulighed for at afprøve flere teknikker, der er essentielle for strømpefremstilling:

  • En sikker metode til at undgå huller, når man strikker masker op langs hælflappen

  • Nye vendemasker

  • En trekantet hæl

  • Hvis vi når det, tyrkisk opslagning

  • Samt højre- og venstre udtagning

Forudsætninger:

Kurset er for dig, der allerede kan strikke ret og vrang. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med magic-loop-teknikken, men det er ikke et krav.

Ting, du skal medbringe:

  • Strømpegarn i en lys farve – lyse farver gør det lettere at se maskerne og teknikkerne tydeligt.

  • Rundpind 2½ mm, 80 cm lang – eller strømpepinde, hvis du foretrækker dem.

Mød din underviser på Workshop 1:

Mit navn er Jytte Pallisgaard, og jeg er uddannet strikdesigner, håndværker og formidler i 2019. Jeg brænder for at designe, hvor pasform og æstetik går hånd i hånd. Jeg stortrives med at dele min viden og passion for strik. Med 25 års erfaring som børnehaveklasseleder er det fantastisk at kunne bruge mine undervisningsevner til at formidle både kreativitet og teknik. Jeg elsker at finde lækre og anderledes garner, som jeg sælger på festivaler – det er en stor fornøjelse at kunne inspirere andre med det, jeg finder.

Dato & tidspunkt: 10/9-25 kl. 17.00 - 20.00, Sted: Håndværkerhaven 9 st.th - 2400 Kbh. NV. Undervisningslokalet ligger 5 minutter fra Emdrup station. Du kan parkere lige uden foran (ingen parkeringsafgift). Pris: 450.- for enkelt workshop, samlet pris for alle 4 er 1600,- (du sparer 200,-).

Vilkår og betaling: Du er tilmeldt workshoppen, når du har betalt kursusafgiften. I god tid inden kursusstart vil du modtage en mail med praktisk information. Vær opmærksom på, at tilmeldingen er bindende! Bliver du forhindret i at deltage, er du selvfølgelig velkommen til at sælge eller overdrage din plads til en anden (gælder kun for den aktuelle dato, du har booket), men beløbet refunderes ikke. Hvis kurset aflyses fra vores side, har du mulighed for at deltage på et andet kursus eller få kursusafgiften refunderet.

Workshop 2: vil du starte med at stoppe? V. Skrædder og ejer af HulHul, Ditte Hagel Hesselbæk

Tøjreparation er blevet utroligt moderne igen – ikke kun som en praktisk færdighed, men også som en bæredygtig og æstetisk måde at give tøjet nyt liv. Med et øget fokus på slow fashion og ansvarligt forbrug vælger flere at reparere deres yndlingstøj frem for at smide det ud. Håndsyning og synlige lapninger er ikke længere blot en nødvendighed, men et personligt udtryk og en kreativ kunstform.

Kom med til en inspirerende og lærerig workshop med skrædder Ditte Hagel Hesselbæk (@hejhulhul), hvor du lærer både diskrete og dekorative teknikker til at forlænge levetiden på dit tøj.

Ditte præsenterer de grundlæggende stoppeteknikker, materialer og farvevalg, hvorefter du afprøver metoderne på dit eget medbragte tøj eller på prøvestof – både vævet og strikket. For dem, der ønsker at fordybe sig yderligere, vil vi senere gennemgå mere avancerede teknikker og prøve kræfter med mønstervævning.

Vi stiller alle materialer og værktøjer til rådighed, men du er meget velkommen til at medbringe dit hullede eller slidte tøj, så du kan arbejde direkte på dine egne projekter.

Glæd dig til en aften fyldt med kreativitet, inspiration og praktisk håndværk – og gå hjem med nye færdigheder og fornyet kærlighed til dit tøj!

Mød din underviser på Workshop 2:

Skrædder Ditte Hagel Hesselbæk står bag virksomheden HulHul er en lille virksomhed, der specialiserer sig i tøjreparation og undervisning. Du kan finde vejledning, købe kvalitetsværktøjer eller sende dit tøj til reparation via online bestilling. Besøg www.hulhul.dk eller find HulHul på Instagram som @hejhulhul.

Dato & tidspunkt: 15/10-25 Kl. 17-20, Sted: Håndværkerhaven 9 st.th - 2400 Kbh. NV. Undervisningslokalet ligger 5 minutter fra Emdrup station. Du kan parkere lige uden foran (ingen parkeringsafgift). Pris: 450.- for enkelt workshop, samlet pris for alle 4 er 1600,- (du sparer 200,-). Vilkår og betaling: Du er tilmeldt workshoppen, når du har betalt kursusafgiften. I god tid inden kursusstart vil du modtage en mail med praktisk information. Vær opmærksom på, at tilmeldingen er bindende! Bliver du forhindret i at deltage, er du selvfølgelig velkommen til at sælge eller overdrage din plads til en anden (gælder kun for den aktuelle dato, du har booket), men beløbet refunderes ikke. Hvis kurset aflyses fra vores side, har du mulighed for at deltage på et andet kursus eller få kursusafgiften refunderet.

Workshop 3: Lær at strikke med garnrester - og få din strikke fasthed til at passe, v. strikdesigner Freja fra Frejasknit

Velkommen til workshoppen, "Lær at strikke med garnrester". Her vil jeg dele min passion for strik med rester og vise dig alle mine hemmelige teknikker og tricks. Alle kan deltage uanset strikke-erfaring.

Vi vil dykke ned i:

  • Hvordan du rammer strikkefastheden, når du arbejder med rester.

  • Forskellige teknikker til farve- og garnkombinationer.

  • Hvordan du binder og hæfter du enderne på smukke og holdbare måder.

  • Hvordan du kommer i gang og slipper kontrollen og kreativiteten fri

  • Du har god tid til at stille spørgsmål undervejs, og hvis du har garn på lager du vil have råd til at få brugt så tag det endelig med.

  • Efter oplægget skal vi lege med "reste-nøgler" og strikkeprøver. Sammen finder vi det perfekte garnmatch og øver os i kunsten at strikke knuderne på bagsiden.

  • Efter workshoppen tager du ca. 100 gram garnrester med hjem og opskriften på et mindre projekt du kan strikke færdig derhjemme.

Du skal selv medbringe en saks og rundpind der er 40cm lang og enten 6, 8 eller 10mm tyk. Du kan også strikke med en længere wire hvis du kan strikke med magicloop.

Glæd dig til en inspirerende workshop med masser af tid til spørgsmål, strik, samtaler og hygge!

Mød din underviser på Workshop 3:

Hej ! Mit navn er Freja og jeg er kvinden bag Frejasknit, hvor jeg designer og udvikler strikkeopskrifter med udgangspunkt i garnrester. Jeg har holdt workshops om at strikke med rester siden 2020 og jeg elsker det. Jeg begyndte at strikke som 8årig, hvor min mor introducerede mig til at strikke med garnrester. Jeg blev hurtigt forelsket i at blande farver og kvaliteter og jeg elsker at strikke noget der skiller sig ud fra mængden. Min første kreation var et tørklæde til min mor som stadig er i brug i dag, mere end 20 år senere.

For fem år siden tog jeg en beslutning om kun at bruge rester i mine projekter. Jeg har udviklet en god portion opskrifter til at strikke i garnrester. Strik med rester er ikke bare en måde at spare penge på, det er en kreativ udfordring, der får dig til at se værdi i det, andre måske ser som affald. Det er også et skridt mod mere bæredygtig strik.

Dato & tidspunkt: 19/11-25 kl. 17.30-20.00, Sted: Håndværkerhaven 9 st.th - 2400 Kbh. NV. Undervisningslokalet ligger 5 minutter fra Emdrup station. Du kan parkere lige uden foran (ingen parkeringsafgift). Pris: 450.- for enkelt workshop, samlet pris for alle 4 er 1600,- (du sparer 200,-). Vilkår og betaling: Du er tilmeldt workshoppen, når du har betalt kursusafgiften. I god tid inden kursusstart vil du modtage en mail med praktisk information. Vær opmærksom på, at tilmeldingen er bindende! Bliver du forhindret i at deltage, er du selvfølgelig velkommen til at sælge eller overdrage din plads til en anden (gælder kun for den aktuelle dato, du har booket), men beløbet refunderes ikke. Hvis kurset aflyses fra vores side, har du mulighed for at deltage på et andet kursus eller få kursusafgiften refunderet.

Workshop 4: Lær at strikke 2-farvet rib, v. strikke- og hækledesigner Stine Hoelgaard Johansen

Har du en samling farverige garnrester i forskellige kvaliteter og tykkelser, som du ikke helt ved, hvad du skal gøre med? Så kom med på denne spændende workshop, hvor vi lærer at strikke 2-farvet rib – en klassisk teknik, der stammer fra den velkendte Fair Isle-strikning (flerfarvestrik).

Stine Hoelgaard Johansen, strikkedesigner og -formidler, har eksperimenteret med denne enkle, men fantastiske teknik og vil guide dig gennem flere spændende variationer. På workshoppen får du mulighed for at begynde på et projekt, hvor vi starter med en praktisk og flot projektpose, som du kan fortsætte med derhjemme.

Tag dine garnrester med, gerne i forskellige kvaliteter og tykkelser. Tyndere tråde kan lægges sammen for at skabe en tykkere tråd – det er en fantastisk måde at bruge de små rester på.

Husk også at medbringe rundpinde i størrelse 4½. Det er vigtigt, at rundpindene har en blød wire, da vi skal bruge Magic Loop-metoden. Hvis du har flere rundpinde i størrelserne 4 og 5, er du også velkommen til at tage dem med, så vi sammen kan finde den helt rette tykkelse til dit projekt.

Vi glæder os til at tage dig med på en kreativ rejse, hvor dine garnrester får nyt liv!

Mød din underviser på Workshop 4:

Stine Hoelgaard Johansen er uddannet strikke- og hækledesigner fra Hellerup Håndarbejdsseminarium i 1994, og i hendes lille firma, arbejder hun alsidigt med en kombination af strikke og hækledesigns til forskellige garnfirmaer og ugeblade, foruden undervisning.

I hendes fritid har garnet også en central rolle. Stine eksperimenterer gerne med de garnrester hun har tilovers fra diverse opgaver. Det bliver både til restedesigns i strik og hækling, men også til spændende, og eksperimenterende arbejde med sammensætning af forskellige strikketeknikker.

Dato & tidspunkt: 10/12-25 Kl. 17.30-20.00, Sted: Håndværkerhaven 9 st.th - 2400 Kbh. NV. Undervisningslokalet ligger 5 minutter fra Emdrup station. Du kan parkere lige uden foran (ingen parkeringsafgift). Pris: 450.- for enkelt workshop, samlet pris for alle 4 er 1600,- (du sparer 200,-). Vilkår og betaling: Du er tilmeldt workshoppen, når du har betalt kursusafgiften. I god tid inden kursusstart vil du modtage en mail med praktisk information. Vær opmærksom på, at tilmeldingen er bindende! Bliver du forhindret i at deltage, er du selvfølgelig velkommen til at sælge eller overdrage din plads til en anden (gælder kun for den aktuelle dato, du har booket), men beløbet refunderes ikke. Hvis kurset aflyses fra vores side, har du mulighed for at deltage på et andet kursus eller få kursusafgiften refunderet.