På kurset Kreative knuder skal vi ved hjælp af folder og knuder skabe elegante effekter til kjoler og nederdele. Knuder er en spændende teknik, hvor stoffet drejes, snoes eller samles på en måde, der giver en dynamisk og næsten skulpturel effekt. De kan bruges til at fremhæve silhuetten, skabe fokus på bestemte områder eller tilføre tøjet et unikt og personligt udtryk der både er sofistikeret og elegant.
Vi skal arbejde med “knuder” i kjoler og nederdele, og i elastiske materialer, hvor teknikken virkelig kommer til sin ret. Elastiske stoffer giver mulighed for bløde fald og spændende draperinger, uden at det bliver tungt eller stift. Du vil blive introduceret til den teoretiske baggrund for “knuder”, så du forstår principperne bag opbygningen. Samtidig får du videoguides med hjem, så du kan arbejde videre i dit eget tempo.
Du kommer til at konstruere din egen model, hvilket kan gøres ud fra din personlige grundform ELLER ved hjælp af mine grundforme til elastiske materialer. På den måde får du en model, der både er teknisk korrekt og tilpasset dig.
Du behøver bestemt ikke at være en “øvet syer” – vi tager nemlig udgangspunkt i dit håndværksmæssige niveau. MEN vi skal arbejde med tilskæring, og derfor er det vigtigt, at du tidligere har prøvet kræfter med tilskæring i mindre skala.
Undervisningen vil veksle mellem teori og praksis, så du både forstår teknikken og får den i hænderne. Hvis du arbejder med din egen grundform, skal den være ændret til “Grundform til elastiske materialer”. Det gør vi i fællesskab online mandag den 20. april kl. 17.30.
Der er god tid til den enkelte, da holdene er små – med kun 6 deltagere på hvert hold.
Som deltager på kurset har du i tidsrummet hvor du er på kursus, adgang til den “store” database i Dressmakers Atelierets syleksikon, hvor du kan fordybe dig i de enkelte syteknikker. Ud over de digitale videoguides til de forskellige syteknikker ligger der et fysisk eksempel på hver syteknik i sy studiet, så du kan se og mærke teknikken i praksis, samtidig med at du guides via videoerne.
Atelieret er veludstyret med hæve-/sænkeborde til alle deltagere. Derudover er der både symaskiner og overlockere til rådighed, hvis man ikke selv medbringer sit eget udstyr.
Det bliver SUPER sjovt og vi glæder os allerede!!